Et stærkt og synligt fælleselevråd i København
Københavns Kommune er kæmpestor og med 28 medlemmer kan det fælles elevråd ikke repræsentere alle kommunens mange skoler. I Københavns Fælleselevråd har vi derfor ikke en direkte kanal ud til hver skole, og det er en større opgave at få hørt elevrådenes perspektiver og videreformidle vores arbejde til kommunens elever. Samtidig er det politiske system i København så stort, at vi har behov for tydelige kanaler til at komme i dialog med beslutningstagere.
I løbet af 2021/22 har vi derfor arbejdet for:
- At politikerne prioriterer midler til, at KFE kan få et fast sekretariat, der kan hjælpe og understøtte vores arbejde, ligesom Ungeråd KBH også får.
- Et fast årligt møde med Børne- og Ungdomsudvalget
- Faste kvartalsmøder med borgmesteren
- Bedre kommunikation i form af ny hjemmeside og informationsmaterialer til skoler og elevråd.
Hvad har vi opnået
I maj 2022 præsenterede vi vores udfordringer for Børne- og Ungdomsudvalget og på baggrund af det, blev det besluttet, at:
- Københavns Fælleselevråd fast skal mødes med Børne- og Ungdomsudvalget én gang årligt.
- Borgmesteren afholder kvartalsmøder med Københavns Fælleselevråd.
- Der udarbejdes et budgetforslag for at prøve at finde ud af, om der kan sikres midler til et sekretariat, der fast kan understøtte Københavns Fælleselevråd (vi får svar i efteråret 2022).
Derudover har prioriteret at bruge nogle af det fælleselevråds egne penge til at få hjælp fra forskellige kommunikationsfolk og grafikere, så vores kommunikation til skoler og elevråd kan blive stærkere.